logo
  • Hjem
  • Om os
    • Deb på 30 sekunder
    • Vores programmer
    • Virksomhedshistorie
    • Miljøledelse
    • Arbejd hos os
    • FAQ om virksomheden
    • Group News
  • Produkter
    • Produktvælger
    • Global Product Range
    • Deb-programmet
    • Dispensersystemer
    • Sikkerhedsdatablade
  • Teknologi
    • Deb InstantFOAM®
    • BioCote®
    • Debasol®
    • Skumteknologi
    • Dispenserteknologi
  • Sikkerhedsdatablade
  • Uddannelseszone
    • Om huden
    • Håndhygiejne på arbejdspladsen
    • Teknik til håndvask
    • Uddannelseszone: skole og institution
    • Deb Support
    • Vigtighed af systemer
    • Ordliste
    • Influenzaforebyggelse
  • Nyheder
    • Nyhedsarkiv
    • Events og arrangementer
    • Links
  • Kontakt
    • Global kontaktliste
    • Ofte stillede spørgsmål
Forside / Uddannelseszone / Ordliste

I dette afsnit:

  • Om huden
  • Håndhygiejne på arbejdspladsen
  • Teknik til håndvask
  • Uddannelseszone: skole og institution
  • Deb Support
  • Vigtighed af systemer
  • Ordliste
  • Influenzaforebyggelse

Ordliste

Aloe Vera
Fugtgivende ingrediens. Hjælper også med at reparere ødelagt hud.

Bakterier
Encellede mikroorganismer uden cellekerne, der formerer sig ved deling. Nogle er ufarlige, andre er sygdomsfremkaldende, og de kan opdeles i to typer baseret på opbygningen af deres cellevægge - grampositive eller gramnegative.

Bakteriostatisk
Hæmning af bakterievækst.

Gavnlige ingredienser
Ingredienser, der har en gavnlig virkning på huden. Hud har f.eks. brug for fugt. Der anvendes ingredienser (f.eks. olier), som giver huden en blødgørende eller lindrende effekt, og som blødgør tør og skællet hud.

Corneometer CM825
Testudstyr til måling af hudens fugtindhold.

Dermatologisk testet
Dette kan hævdes, når det er dokumenteret, at et produkt har god forenelighed med huden.
Test af primær irritation udføres.

For Debs vedkommende anvendte vi en 48 timers lappetest på forsøgspersoner. 25 forsøgspersoner testes på overarmen.

Testprodukterne påføres huden og dækkes af et forseglende plaster, der får lov til at blive siddende i 23 timer. Forsøgspersonernes irritationsgrad (dvs. hudreaktion) vurderes visuelt en time, efter at plasteret er blevet fjernet. Et nyt plaster påsættes (forudsat at der ikke er konstateret nogen hudreaktion) i yderligere 23 timer, og en endelig vurdering foretages en time, efter at plasteret er fjernet.

Dibasiske estere
Dibasiske estere er meget effektive opløsningsmidler, som anvendes til fjernelse af trykfarve, harpiks og maling.

Dicaprylylcarbonat
Et fremragende blødgøringsmiddel, som føles tørt og derfor er med til at sørge for at håndcremer ikke føles for fedtede.

Madforgiftningsbakterier
Disse producerer toksiner, enten i maden eller i kroppen efter indtagelse af forurenet mad.

Kan anvendes sammen med handsker
Visse kosmetiske ingredienser er ikke forenelige med det materiale, som anvendes til engangshandsker, især latex.

De kan bevirke, at der kommer små huller eller revner i handsken. Dette kan især være farligt, når handskerne anvendes til kirurgiske formål, da bakterier fra kirurgens hånd kan blive overført til patienten via det lille hul.

Stykker af handsken testes ved at påføre dem håndcreme og derpå opbevare disse stykker ved 40 °C i 24 timer for herved at ælde dem.

BSEN-tests (heriblandt prøvning af tæthed, diverse brudstyrkeegenskaber) udføres derefter på stykkerne.

Gram-negativ og Gram-positiv
En farvningsmetode til differentiering af bakterier.

Gram-positive bakterier farves blå/violette, og Gram-negative bakterier farves lyserøde. Dette skyldes forskelle i cellevæggenes struktur.

Denne forskel i strukturen er en del af forklaringen på, hvorfor bakteriedræbende midler virker forskelligt over for Gram-negative og Gram-positive bakterier.

Højrisikofødevarer
Spiseklare fødevarer, som under gunstige forhold nærer formeringen af sygdomsfremkaldende bakterier.

Fugtighedsbevarende tilsætningsstoffer
Stoffer, der absorberer fugt fra luften og binder det til sig.

Herved øger de vandbindingsevnen i stratum corneum (hudens yderste lag). Glycerin er et godt eksempel på denne type produkt.

In vitro
Dette betyder bogstaveligt talt ”i glas”. En test, der udføres i et reagensglas i stedet for i en levende organisme.

In vitro-filterpapirtest
Denne metode omfatter brugen af filterpapir til fastlæggelse af fugtpenetrationsgraden gennem en tynd film af et hudplejeprodukt.

En ensartet tynd film af testproduktet påføres en filterpapirvæge, som føres ind i et rundt stykke filterpapir. Den ene ende af vægen placeres i testopløsningen (f.eks. vand). Vandlinjens bevægelse kan måles ved hjælp af en markørpen. Jo længere vandlinjen bevæger sig frem, jo mindre effektivt er testproduktet.

In vivo
Dette betyder bogstaveligt talt ”i kroppen på en levende organisme”. En test, der udføres på forsøgspersoner eller -dyr.

Jojobaolie
Tilfører huden fugtighed og dermed øges hudens fugtindhold, og den holdes blød.

Kaolin
Dette naturlige fine hvide ler har enestående absorberingsegenskaber, som nænsomt trækker overskydende fedt og urenheder ud af huden og absorberer disse.

Log-reduktion
Bakterietællinger er kvantitative – de gør det muligt at måle, hvor effektivt det bakteriedræbende middel er over for testorganismen.

De indsamlede resultater opgives normalt som log- eller procent-reduktion. Log-reduktionen beregnes ved at trække kontrollen (dvs. test uden bakteriedræbende middel) fra testresultatet og omsætte det fremkomne bakterieantal til log 10.

Log-reduktionen kan sættes i forhold til procent-reduktionen:

Log 1-reduktion svarer til 90%
Log 2-reduktion svarer til 99%
Log 3-reduktion svarer til 99.9%
Log 4-reduktion svarer til 99.99%
Log 5-reduktion svarer til 99,999 %

Disse procenttal er vigtige, eftersom huden kan indeholde millioner af bakterier. Levnedsmiddelindustrien sætter normalt de acceptable grænser til lige over 100.

Hvis der f.eks. er 6.000.000 bakterier, vil en 90 %-reduktion stadig efterlade 600.000 bakterier på huden eller overfladen. En reduktion på 99,999 % efterlader kun 60 bakterier.

Lavrisikofødevarer
Holdbare fødevarer, der normalt ikke danner grobund for formering af sygdomsfremkaldende bakterier. De kan dog fra tid til anden være skyld i fødevarebårne sygdomme, hvis der er tale om spiseklare fødevarer, som er forurenet med sygdomsfremkaldende bakterier i lave doser, f.eks. salatblade.

Fugtgivende ingredienser
Tilfører huden fugt.

Urea anvendes f.eks. som fugtgivende middel. Det har en høj fugtgivende faktor og mindsker hudens grovhed. Desuden har det en række antiinflammatoriske egenskaber. Allantoin fungerer også som et helende og blødgørende middel, dvs. det virker lindrende på huden og gør den glat.

Skimmelsvamp
Samlebetegnelse, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe svampe. Kan optræde som lodne pletter på fødevarer (mug).

FPG-test
Se beskrivelse af "In vitro filterpapirtest."

Ikke-afsmittende
Et stof, der ikke overfører lugt eller smag til fødevarer.

Forseglingsevne
En forseglende film på huden forhindrer vandfordampning fra stratum corneum, dvs. hudens yderste lag.

PABA-fri
Para-amino-benzoesyre (PABA) er et effektivt solbeskyttelsesmiddel, der dog kan virke hudirriterende på nogle og forårsage et kløende udslæt.

Det kan desuden mørkne og afsætte gule pletter på tøj.

Panthenol
Fugtgivende middel. Mindsker hudens grovhed. Fremmer sårheling og genoprettelse af væv.

Paraffinum Liquidum
Paraffinum Liquidum er et særdeles effektivt blødgørings- og smøremiddel. Hjælper med at beskytte huden ved at danne en fugtbarriere.

Patogen
En organisme, der kan forårsage sygdom (f.eks. Salmonella).

PEG-7-glycerylcocoat
Blødgøringsmiddel og fedttilførende middel.

Vaseline
Blødgørings- og smøremiddel. Hjælper med at beskytte huden ved at danne en fugtbarriere.

Polyquaternium-7
Polyquaternium-7 er en meget effektiv hudplejepolymer.

Residente organismer/resident flora
Dette er den naturlige blivende flora, som formeres på huden. Der er sædvanligvis tale om ikke-sygdomsfremkaldende organismer. Den resistente flora er stærkt bundet til huden og fjernes ikke ved almindelig håndvask, men kan reduceres midlertidigt ved brug af hånddesinfektion.

RIT
Gentagen irritationstest

Denne bruges til at vurdere barrierecremers effektivitet mod lokalirriterende stoffer på menneskelig hud. Testproduktet (før arbejde-cremen) påføres og får lov til at tørre i 30 minutter. En plastbeholder sættes fast på stedet, og en lokalirriterende væske hældes i og er i kontakt med huden i 30 minutter. Derefter fjernes beholderen og væsken, og huden tørres. Dette gentages hver dag i 9 dage. Huden vurderes hver dag både visuelt og ved hjælp af instrumenter (f.eks. Corneometer, Tewameter). Alle resultater samles og analyseres for at fastslå, om testproduktet udgør en effektiv barriere mod det testede lokalirriterende stof.

Silicone
Dette har særdeles gode vandafvisende egenskaber og er nemt at smøre ud på huden.

Hudens barrierefunktion
Huden har mange egenskaber, hvoraf den ene er at udgøre en beskyttende barriere for kroppen.
Hvis denne barriere beskadiges af rifter eller brandsår, skaber det ikke blot ubehag, men åbner også samtidig for infektionsrisiko forårsaget af mikroorganismer, der trænger gennem den skadede hud. På samme måde kan miljøstoffer som f.eks. kemikalier trænge ind.

Det er vigtigt at holde huden sund og fugtig for at optimere hudens barrierefunktion.

Hudens fugtindhold
Stratum corneum er hudens yderste lag. Vandindholdet (hydrering) i stratum corneum er vigtigt for hudens tilstand, idet det fungerer som blødgøringsmiddel. Vandindhold kan måles ved hjælp af hudens elektriske egenskaber (kapacitans) med et Corneometer.

Solfaktor
Solbeskyttelsesfaktor

Dette tal, der normalt ligger mellem 0-50, angiver, hvor meget sol et solbeskyttelsesmiddel blokerer. Et solbeskyttelsesmiddel med faktor 15 blokerer 95 % af solens stråler. Dermatologer anbefaler normalt en højere solfaktor (30), idet det er dokumenteret, at folk ofte påfører mindre solcreme, end de bør.

Solfaktorvurdering
Denne udføres på frivillige forsøgspersoner ved hjælp af en Xenon Arc-solsimulator. Et testområde på ryggen udsættes for en række gradvis længerevarende UV-eksponeringer i 25 %-intervaller. Den enkelte forsøgspersons MED (minimale hudrødmedosis) er den korteste eksponeringstid, der genererer minimalt registrerbar hudrødme 20-24 timer efter stråling. (Rødmen i huden kaldes også erytem). Solfaktoren beregnes ud fra MED’en for ubeskyttet hud. (Ingen solbeskyttelse). Fastlæggelse af vandtæthed udføres igen på frivillige forsøgspersoner. Testen foretages i store træk som ovenfor, men før eksponering for solsimulatoren nedsænkes testområdet i vand med en temperatur på 24-26,5 °C i et spabad. 4 x 20 minutters moderat aktivitet i vandet efterfølges efter hver periode af 20 minutters hvileperiode oppe af vandet. Solfaktoren beregnes som ovenfor.

Afsmitning
Forurening af fødevarer med uønsket smag eller lugt, f.eks. smør, der absorberer malingsdampe, eller chokolade, som smager af sæbe, fordi det opbevares ved siden af vaskepulver.

TEWL
Der fordamper konstant vand fra hudens overflade, som erstattes nedefra. Transepidermalt væsketab (TEWL) betegner graden af vandtab fra hudens overflade. TEWL øges i skadet hud (f.eks. tør hud) og kan stige, inden skaden kan ses.

TEWL kan måles med et Tewameter.

Tewameter TM300
Testudstyr til måling af transepidermalt vandtab (TEWL).

Transiente organismer/transient flora
Dette er mikroorganismer, som normalt ikke er til stede på de fleste mennesker hud, men som let overføres til huden fra omgivelserne. Den transiente flora fjernes fysisk ved håndvask eller dræbes ved brug af hånddesinfektion.

UV-A
Disse stråler gennemtrænger bindevævet og er den primære årsag til kronisk lysfremkaldte skader som f.eks. for tidlig ældning af huden.

UV-B
Disse stråler gennemtrænger de dybeste cellelag i epidermis og er hovedårsagen til solskoldning, DNA-skader og udvikling af hudkræft.

UV-C
Disse stråler fra solen absorberes af den ydre atmosfære (ozonlaget) og når ikke frem til jordens overflade. Denne type stråler er den mest skadelige for plante- og dyreliv, så hvis ozonlaget bliver tyndere, risikerer vi at blive udsat for UV-C-stråler i fremtiden, hvilket vil medføre et øget antal tilfælde af hudkræft og øjenskader. UV-C-stråler kan imidlertid også genereres på jorden med lysbuesvejsning og kan give anledning til øjenskader.

Hvedekimsolie
Hvedekimsolie er en olie med et meget højt indhold af vigtige fedtsyrer samt A- og D-vitamin og er en af de rigeste kilder til E-vitamin.

Hvedekimsolie er særdeles forenelig med hud og fremmer fornyelsen af hudceller.

Xanthan Gum
Xanthan Gum er et naturligt forekommende fortykningsmiddel med stabiliserende og blødgørende virkning på huden.

Gærsvampe
En encellet svamp, der formerer sig ved knopskydning og vokser hurtigt på visse typer fødevarer, især fødevarer indeholdende sukker. Gær er det primære virksomme stof ved gæring (sukker omdannes til alkohol og kuldioxid).

Danmark Danmark
  • Australia and New Zealand
  • België
  • La Belgique
  • Canada (English)
  • Canada (Français)
  • Danmark
  • France
  • Deutschland
  • Nederland
  • Norge
  • Singapore
  • España
  • Sverige
  • United Kingdom
  • United States
  • Global Homepage
  • Forside
  • Kontakt os
  • Seneste nyheder og arrangementer
  • Stillinger
  • Group News
  • Sitemap
  • Vilkår og betingelser
© Deb Group Ltd.