Hvad er de pandemiske faser?
Spredningen af pandemisk influenza overvåges af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. WHO har en skala med 6 faser, som benyttes til at evaluere den pandemiske trussel og give ”globale rammer for at hjælpe lande til planlægning af deres pandemiske beredskab og tiltag”. Verdenssundhedsorganisationens 6-fasede skala er som følger:
Verdenssundhedsorganisationens aktuelle pandemiske varselsniveau er post-pandemisk periode.
| Interpandemisk periode | |
|
Fase 1 |
I naturen cirkulerer influenzavira hele tiden blandt dyr, især fugle. Selvom sådanne vira i teorien kan udvikle sig til pandemiske vira, er der i Fase 1 ikke rapporteret, at nogen vira, der cirkulerer blandt dyr, har forårsaget infektioner hos mennesker. |
|
Fase 2 |
En dyreinfluenzavirus, der cirkulerer blandt husdyr eller vilde dyr, vides at have forårsaget infektion hos mennesker, og betragtes derfor som en potentiel pandemisk trussel. |
| Pandemisk alarmperiode | |
|
Fase 3 |
En reassortant dyre- eller en menneske-dyreinfluenzavirus har forårsaget sporadiske tilfælde eller små klynger af sygdom hos mennesker, men har ikke resulteret i overførsel fra menneske til menneske, der er tilstrækkeligt til at give udbrud på lokalsamfundsniveau. Begrænset overførsel fra menneske til menneske kan forekomme under visse omstændigheder, for eksempel hvor der er tæt kontakt mellem en smittet person og en plejer, der ikke er beskyttet. Begrænset overførsel under sådanne indskrænkede omstændigheder angiver ikke, at virussen har nået et overførbarhedsniveau blandt mennesker, der er tilstrækkeligt til at forårsage en pandemi. |
|
Fase 4 |
Karakteriseret af bekræftet overførsel blandt mennesker af en reassortant dyre- eller menneske-dyreinfluenzavirus, der er i stand til at forårsage udbrud på ”lokalsamfundsniveau”. Evnen til at forårsage vedvarende sygdomsudbrud i et lokalsamfund angiver et betydeligt opadgående skift i risikoen for en pandemi. Ethvert land, der har mistanke om eller har bekræftet en sådan begivenhed, skal hurtigst muligt rådføre sig med WHO, således at situationen kan vurderes i fællesskab, så en beslutning kan tages af det pågældende land, hvis implementering af hastige pandemiindæmningstiltag er berettiget. Fase 4 angiver en betydelig stigning i risikoen for en pandemi, men betyder ikke nødvendigvis, at det på forhånd er givet, at der opstår en pandemi. |
| Fase 5 | Karakteriseret af spredning af virussen fra menneske til menneske i mindst to lande i én WHO-region. Selvom de fleste lande ikke vil være påvirket på dette stadie, er erklæring af fase 5 et stærkt signal om, at en pandemi er forestående, og at tiden til at afslutte organisering, formidling og implementering af de planlagte afhjælpende tiltag er kort. |
| Pandemisk periode | |
| Fase 6 | Denne fase er karakteriseret af udbrud på lokalsamfundsniveau i mindst et andet land i en anden WHO-region ud over de kriterier, der er defineret i fase 5. Angivelse af denne fase angiver, at en global pandemi er undervejs. |
| Post-toppunktsperiode | |
| Pandemiske sygdomsniveauer i de fleste lande med tilstrækkelig overvågning vil være faldet til under de højeste observerede niveauer. Post-toppunktsperioden angiver, at den pandemiske aktivitet synes at være faldende. Det er imidlertid usikkert, om der vil forekomme yderligere bølger og lande vil være nødt til at være forberedt på en yderligere bølge. | |
| Postpandemisk periode | |
| Influenzasygdomsaktiviteten er vendt tilbage til de niveauer, der normalt ses for sæsoninfluenza. Det forventes, at den pandemiske virus vil opføre sig som en sæsoninfluenza A-virus. På dette stadium er det vigtigt at opretholde overvågning og opdatere pandemiske beredskabs- og handlingsplaner i henhold hertil. En intensiv restitutions- og evalueringsfase kan være påkrævet. | |
WHO har yderligere information vedrørende en pandemis faser.
