Deb når til enighed med GOJO i forbindelse med retstvist angående patent på skumsæbe
DEB Group Ltd. anlagde sag mod GOJO Industries, Inc. og Airspray International, Inc. ved den amerikanske distriktsdomstol for krænkelse af de amerikanske patentnumre 5,445,288 og 6,082,586. Sagen har afventet afgørelse i flere år og er for nylig blevet afgjort ved fælles overenskomst mellem parterne. ”Vi glæder os over at være nået til enighed med GOJO, hvilket betyder, at retstvisten er slut. GOJO har accepteret en licens under DEB Groups amerikanske patentnumre 5,445,288 og 6,082,586,” siger CEO i DEB Group Bryan Anderson.
DEB Group er førende inden for hudplejesystemer til erhvervsmæssig brug og opererer med 21 datterselskaber i 16 lande. DEB Group udvikler sine egne proprietære hudplejesystemer, herunder dispensere, genopfyldningspatroner og hudplejeformler. I 1998 lancerede DEB Group det første skumsæbedispensersystem med en omvendt, forseglet patron, som er blevet en almindelig anvendt standard og har betydet en omfattende markedsføring af skumsæbe på det amerikanske hudplejemarked.
