Search

Om huden

For at forstå, hvorfor hudsygdomme opstår, er vi nødt til at vide lidt mere om huden - hvordan den fungerer, og hvordan den er opbygget.

Huden er vores største organ. Et voksent menneske af gennemsnitlig størrelse har næsten 2 kvadratmeter hud med omkring 300 millioner hudceller, og det svarer til ca. 10% af kropsvægten. Huden opfylder mange funktioner. Den regulerer kroppens temperatur, beskytter os mod infektioner og gør os i stand til at føle varme, kulde og vibrationer. Når huden er intakt og uden rifter, hudafskrabninger eller sygdomme, med naturlig hudfedt og skærmet mod forurening, er huden en fremragende barriere mod ydre påvirkninger.

Huden er kroppens yderste lag og fungerer som en beskyttende barriere mod udefra kommende påvirkninger. Den forhindrer passage af mikrober og stoffer til de indre organer, og den er vigtig for vores væskebalance.

For enkelthedens skyld forklarer vi her huden som to lag, overhuden eller epidermis og læderhuden eller dermis.

Overhuden - epidermis

Hudens yderste lag kaldes overhuden eller epidermis, og den består faktisk også af flere lag, hvor det yderste lag kaldes stratum corneum eller hudens hornlag, der består af døde hudceller.

De døde hudceller sidder kun løst fast og afstødes løbende helt naturligt og erstattes kontinuerligt af celler fra de underliggende lag. Ud over de almindelige hudceller, der dannes i hudens dybere lag, består overhuden også af andre særlige celletyper, f.eks. pigmentceller.

De døde hudceller er dækket af et lag hudfedt - et fedtstof der udskilles af hudens talgkirtler, og som hjælper med at holde huden blød. Det er meget vigtigt at bevare hudens yderste lag intakt, for når huden er sund, modstår den bakterier og udefra kommende påvirkninger effektivt.

The Epidermis

Læderhuden - dermis

Under overhuden finder vi læderhuden, der består af bindevæv og andre vævstyper samt blodkar. I læderhuden finder man også nerveenderne, der er en slags følelegemer, der registrerer berøring og smerte. Derudover består læderhuden af en række vigtige komponenter.

Det er:

  • Hårsække — en hinde, hvor de enkelte hårstrå vokser
  • Talgkirtler — producerer hudfedt
  • Svedkirtler — producerer sved

De tre dele af hudens system er sårbare, og de har alle direkte kontakt med hudens overflade. I en sund hud er åbningerne ikke blokerede af industrisnavs som olie og smørefedt.

Når huden fungerer normalt, danner hudfedtet et beskyttende lag på hudens overflade. I nogle tilfælde kan hudens åbninger fungere som kanaler, der giver direkte adgang for skadelige stoffer.

The Dermis