Search

Deb + Stoko – Sammen bliver vi verdens førende virksomhed indenfor hudplejesystemer til arbejdspladsen

Deb Group Ltd ("Deb"), en af verdens førende leverandører af hudplejesystemer til arbejdspladsen, har pr. 31. maj 2014 offentliggjort, at købet af STOKO Professional Skin Care (”Stoko”) af Evonik Industries er gennemført. På samme tid offentligøres det, at Michael Bogdanski fremover skal lede forretningsaktiviteterne i Nordamerika og tidligere CEO for Stoko, Johannes Sitzmann, i Europa.

Stoko er en global leder indenfor bekæmpelse af hudsygdomme på arbejdspladsen og har en uovertruffen ekspertise og viden inden for feltet, som understøttes af hudplejeprodukter i verdensklasse. Ved sammenlægningen af virksomhederne vil Deb kunne tilbyde det mest omfattende og effektive produktsortiment indenfor hudpleje på arbejdspladsen.

Deb og Stoko har allerede komplementære markeder, kunder og produkter. Integrationen af de to virksomheder starter øjeblikligt.

Gennem årene har begge virksomheder haft ledende produkter på markedet og nu vil produktudviklingsafdelingerne i begge virksomheder gå sammen om at udvikle flere banebrydende produkter og systemer til bekæmpelse mod arbejdsrelaterede hudsygdomme.

Bryan Anderson, CEO sagde, ”Deb køber ikke bare Stoko, vi genopfinder os selv. Vores sammenlægning giver os mulighed for lettere at implementere hudplejesystemer, der leverer de nødvendige produkter, vitale oplysninger og standarder for adfærd, der vil øge effektiviteten, forbedre hudens sundhed og forebygge infektion på arbejdspladsen. En sådan chance opstår sjældent!”

`Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Deb Group    
Sarah Hilyer     
Tlf.: +44 (0) 7807 613843  
Email: [email protected]

Note til redaktionen

Om Deb Group

I over 70 år har Deb Group udviklet hudplejesystemer til alle former for arbejdspladser og offentlige miljøer inden for industri- handels-, sundheds- og fødevaresektoren.

Koncernens globale hovedkontor ligger i Denby i det engelske grevskab Derbyshire og omfatter 21 selskaber, der opererer i 16 lande. Deb-produkterne sælges i over 100 lande. Det skønnes, at Debs produkter bruges af 40 millioner mennesker hver dag.

På baggrund af en solid teknisk ekspertise og en omfattende direkte salgssupport leverer Deb innovative hudplejeprogrammer, der maksimerer medarbejderdeltagelsen gennem nøje udviklede og pålidelige hudplejesystemer med kvalitetsprodukter, der er både behagelige at anvende og omkostningseffektive.