Search

Tør vinterhud

Huden er det største organ, vi har, og det leveres med et komplet sæt af forsvarsmekanismer designet til at forhindre irritation. På grund af sin ydre placering er huden udsat for en lang række miljømæssige forhold, hvoraf nogle af disse forhold med tiden kan nedbryde forsvarsmekanismerne og dermed give hudirritationer eller dermatitis.

De fleste anvender i en eller anden grad hudplejeprodukter dagligt og nogle måske hver time. Derfor kan produkterne hurtigt blive synderen, hvis huden bliver irriteret.

Vores erfaring fortæller os, at der er færre problemer med sprukken og tør hud i sommerhalvåret og efteråret. Vi oplever derimod flere problemer i månederne december til marts, dels på grund af det kraftige fald i fugtighedsniveauet samt koldere temperaturer.

Vi ved det godt, sprukken og tør vinterhud er smertefuldt. Det brænder på huden, når man kommer fra den kolde luft udenfor til et varmt rum indenfor. Og endnu mere intenst bliver det, hvis man placerer de kolde hænder under varmt vand. Det gør det smertefuldt og vanskeligere at rengøre hænderne korrekt. Dette problem resulterer blandt andet i større smittefare.  

Hvad kan være årsagerne til sprukken hud?

  1. Meget lav luftfugtighed, der udtørrer hudens naturlige fugtighed
  2. Kulden i sig selv er en faktor. Når huden bliver eksponeret for en kold og tør vind, kan det forårsage sprukken hud 
  3. Hvis huden lufttørrer efter håndvask resulterer det i en kraftig fordampning, der kan føre til sprukken hud
  4. Hvis hænderne ikke vaskes grundigt nok og produktet ikke skylles af, kan den efterladte sæbe forårsage tør og sprukken hud

Håndvask er ikke (nødvendigvis) problemet

Husk, at rengøring af huden ikke nødvendigvis er den egentlige årsag til problemer med huden, og at omkring 7% af befolkningen har følsom hud og tendens til hudproblemer. Hvis først problemet med tør og sprukken hud er opstået, vil du opleve irritation i form af stikkende og brændende fornemmelser, uanset hvilke produkter du anvender.

Det er ikke altid at et produkt alene kan rette op på hudirritationen, hvis først problemet er opstået. Der kan være flere faktorer, der spiller ind. Det kan være miljømæssige faktorer som udskiftning af lokaler, procedurer, varmere vejr, høj luftfugtighed, visse kemikalier eller opløsningsmidler, der ikke længere er i kontakt med huden. Derfor kan det være en god idé at undersøge, om problemerne med hudirritation er i en bestemt afdeling, og om hænderne med problemerne er udsat for nogle bestemte kemikalier?

Sommetider kan irritationer som kemikalier være kilder til bakterielle infektioner. Hvis der er en afdeling med problemer, og du undersøger den, vil du måske opleve, at det kun er 3-4 personer, der rent faktisk klager. Nogle har måske gang i nogle projekter privat og uden for erhverv, fx reparation af bil, renovering af hjemmet, træbearbejdning osv.

Det mest anbefalelsesværdige og effektive produkt mod hudirritation og hudproblemer er anvendelsen af hudlotion og creme. Det handler derfor om at få medarbejderne med hudproblemer om at bruge fugtighedscreme på de rigtige tidspunkter – især inden de bevæger sig ud i kold og tør luft.

De 8 faktorer, der kan spille ind, når det kommer til hudirritation er:

  1. Sved
  2. Sæson – vinter og forår  
  3. Køn – kvinders hud er mere modtagelig
  4. Eksisterende hudsygdomme
  5. Hudallergi
  6. Renlighed
  7. Erhverv
  8. Det hjemlige miljø og fritidsmiljøet

Gode råd mod hudirritation

Noget af det første du kan tjekke, hvis du har irriteret hud er din håndvasketeknik. 9 ud af 10 gange er den vigtigste årsag til hudirritation forkert udført håndvask. Overdreven håndvask eller hvis du ikke får skyllet hænderne grundigt nok, kan være et problem. Våde hænder eller ubeskyttede hænder, der udsættes for kulde, tør luft, friktion eller håndklæder i dårlig kvalitet osv. er også faktorer, der kan spille ind.

Det bedste råd mod hudirritation i kulde og tør luft er en god håndcreme. Cremer komplimenterer håndsæber og hånddesinfektion som en del af et komplet hudplejeprogram. Før-arbejde cremer hjælper med at beskytte huden i kontakt med forskellige arbejdsmæssige forureninger og arbejdsforhold. Efter-arbejde cremer hjælper med at genoprette og opretholde en sund hud og undgå tørhed.

Kontakt os i dag for at hør nærmere om vores cremer og find de cremer, der passer til lige netop din arbejdsplads.