Search

Kraftig håndrens er ikke altid det bedre valg!

Kun den kraftigste håndrens kan leve op til industriarbejderes behov, ikke? Faktisk ikke.

Industriarbejdere bruger ofte håndrens med ingredienser, der hurtigt tørrer huden ud og irriterer hænderne. Hårdtarbejdende hænder er i forvejen i høj risiko for arbejdsrelaterede hudsygdomme pga. hyppig eksponering for olie, fedt og støv, så hvorfor ikke bruge en håndrens med naturlige ingredienser, der samtidig er effektiv?

Arbejdsrelaterede hudsygdomme påvirker flere brancher. Faktisk rapporteres tusind eller flere tilfælde af hudsygdomme hvert år, og disse sygdomme rammer ikke kun arbejderen – også virksomheden er hårdt ramt i form af tabt produktivitet og udgifter til sygedage etc. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan det i sidste ende koste medarbejderen jobbet.

For at mindske risikoen for arbejdsrelaterede hudsygdomme kan arbejdsgivere implementere 3 trin til bedre håndhygiejne og – pleje samt sørge for at have effektive kvalitetsprodukter til rådighed.

3 trin til at forbedre håndhygiejne og sundhed

Hver dag kan industriarbejderes hud komme i kontakt med kemikalier, affedtningsmidler, opløsningsmidler osv. Denne eksponering kan nemt skade de ydre lag af huden og øge risikoen for tørhed, revner og blødning. Desuden kan handsker ligeledes give problemer, hvis arbejderne har dem på i lange perioder – og det har de jo netop for at skåne huden for de ovennævnte emner.

Når man bærer handsker, kan hænderne hurtigt blive rynkede, bløde og tørre og pga. den akkumulerede fugtighed i handskerne trives bakterier og det kan resultere i svampeinfektioner i hænderne.

For at bekæmpe dette problem, bør man sørge for at have følgende produkter til rådighed på arbejdspladsen:

1. En beskyttende creme til før arbejde. Arbejdsgivere bør stille beskyttende creme til rådighed og opfordre medarbejdere til at påføre denne creme før arbejdsdagen begynder. Samtidig med at den beskytter det ydre hudlag, kan cremen også bruges under handsker for at forhindre hudirritation. Sørge for at vælge en førarbejdscreme uden parfume og som ikke fedter. Ligeledes bør den være kompatibel med handsker af latex og nitril. Cremen skal trænge hurtigt ind i hænderne og fremme en blødere og sundere hud, som er lettere at rengøre efter endt arbejdsdag.

2. En effektiv og skånsom håndrens. Gennem arbejdsdagen bør arbejdere bruge en mild, fugtighedsgivende håndrens, som fjerner kraftigt snavs. Hold dig fra produkter, der indeholder skadelige ingredienser, og kig i stedet efter produkter med alternative naturlige ingredienser – herunder majsgranulat, olivensten og valnøddeskaller.

3. En genoprettende creme. Til sidst bør arbejderne bruge en efterarbejdscreme for at hjælpe huden med at hele og regenerere. Se efter en genoprettende creme, der er parfume- og farvefri, som ikke fedter og som hurtigt trænger ind i huden. Cremen bør genoprette huden og indeholde plejende ingredienser.

Jo nemmere adgang medarbejdere har til disse produkter, jo større er sandsynligheden for, at de bruger dem. Når disse produkter bliver brugt regelmæssigt, kan man forhindre hudsygdomme og dermed forøge produktiviteten og højne moralen. Hvis medarbejdere praktiserer god håndhygiejne og -pleje, vil det reducere forekomsten af hudsygdomme og dermed mindske lægebesøg og tabt produktivitet. Det er altså win-win for alle!

’New Normal’

Desværre bliver tør og sprukken hud ofte betragtet som almindeligt og ”en del af jobbet” inden for industrien. Men dette bør ikke være tilfældet, især ikke når der er simple trin man kan følge for at undgå dette. Med en komplet hudplejeløsning og de rette produkter til rådighed kan man etablere en ’New Normal’ for håndhygiejne og -pleje.

Læs mere om hudens opbygning og arbejdsrelaterede hudsygdomme her.

 

Referencer:

https://info.debgroup.com/blog/taking-care-of-the-toughest-hands