Search

Alt om din hud - Lær om huden, dens opbygning og lag

Det latinske navn for hud er pellis og hudens anatomi er en forunderlig størrelse som rejser mange spørgsmål: Hvad er huden lavet af? Hvordan er den opbygget? Hvor mange lag har den? Og hvilke forskellige funktioner har den?

Her på siden har vi samlet alt information om din hud. Så du kan finde svar på alle dine spørgsmål og blive klogere på huden, dens opbygning, lag og funktioner.

Hvorfor har vi hud?

Huden har en række vigtige funktioner, hvoraf den vigtigste er som et betræk at beskytte vores organisme mod ydre påvirkninger fra fx mikroorganismer, kemikalier og tryk. Udover at beskytte os udfylder huden også disse vigtige funktioner:

  • Temperaturregulerer
  • Fugtbevarer
  • Føler
  • Danner D-vitamin
  • Regulerer væskebalancen
  • Beskytter mod infektion

Som du kan se, er huden meget mere end blot et betræk. Den er ansvarlig for en række komplekse og forbundne processer med resten af ​​din krop og har stor betydning for dit overordnede velvære.

Hvor mange lag hud har et menneske?

Den menneskelig hud består af tre lag:

  1. Overhuden (epidermis)
  2. Læderhuden (dermis)
  3. Underhuden (subcutis)

Hudens lag udfylder forskellige funktioner, som du kan læse om herunder. Overhuden, hudlag

Overhuden (epidermis):

Overhuden er hudens udvendige barriere og den yderste af vores tre hudlag. Den består af to lag:

  1. Yderst et lag af døde, forhornede hudceller (hornlaget) som beskytter huden mod udtørring, slid og andre ydre påvirkninger.
  2. Inderst et levende, aktivt cellelag (basalcellelaget), hvor hudcellerne dannes.

Dannelsen af nye hudceller i basalcellelaget sker hele tiden, så hudens yderste lag konstant fornyes. Vandringen fra en ny hudcelle til hornlaget tager normal ca. 4 – 6 uger, hvorefter hudcellerne afstødes som skæl. Faktisk anslås det, at du mister 40.000 hudceller – hvert minut! Det betyder, at der hele tiden produceres nye hudceller.

Overhuden indeholder også pigmentceller (melanocytter). De producerer farvestoffet melanin, der beskytter den underliggende læderhud mod de skadelige UV-stråler fra solen. Det er melanin, der giver huden den brune farve efter ophold i solen.

Læderhuden (dermis):

Læderhuden er det mellemste og tykkeste hudlag og hudens forsvar mod aldring. Læderhuden er bindevævslaget, der gør huden stærk og elastisk. Læderhuden indeholder sanseorganer og blodkar, der forsyner både læderhuden og overhuden.

Læderhuden indeholder desuden en række specialiserede væv som blandt andet hårsække, taglkirtler og svedkirtler.  

En hårsæk er en fordybning i læderhuden, hvorfra der dannes hår af særlige hudceller. Fordi hårsække ligger i den tykke læderhud, sidder vores hår så fast som de gør! Taglkirtler er små kirtler som er forbundet til hårsækkene og udskiller talg, som er en fedtholdig og olieagtig substans.

Vores svedkirtler har som navnet antyder til formål at afsondre sved fra kroppen. Sveden, som dannes i svedkirtlerne, er i sig selv lugtfri og steril. Svedlugten opstår først ved omdannelse af den apokrine sved i hudbakterier, særligt i armhulerne.

Underhuden (subcutis):

Underhuden er hudens inderste lag, og det består hovedsageligt af fedt og bindevæv. Underhuden er ansvarlig for at forbinde læderhuden med muskler og knogler og styrer desuden kroppens varmeregulering og beskytter mod slag. Underhuden er altså meget vigtig for regulering af kroppens varmeledning, energiforbrug og for forbindelsen til resten af vores krop.

Hvor tyk er huden?

Der er stor forskel på, hvor tyk huden er forskellige steder på kroppen. F.eks. er huden på øjenlågene under 1 mm tyk, mens den på hånd- og fodsåler er omkring 1,5 mm og på ryggen er huden hele 3 mm tyk.

Hvad er en hudcelle?

Hudceller hører til gruppen af fornyende celler og er de celler i vores krop, som vi hyppigst skifter ud. Faktisk mister vi ca. 40.000 hudceller i minuttet, så der er konstant gang i produktionen af nye hudceller. Den hyppige udskiftning skyldes, at hudceller er udsat for stor mekanisk påvirkning fra omverdenen og derfor hurtigt bliver ”slidte”.

Er huden menneskets største organ?

Ja, huden er kroppens største organ med en vægt på ca. 3 kg. hos et voksent menneske.

Selvom man ikke skulle tro det, er huden et organ på linje med hjerte, hjerne og lunger. Strækker man den menneskelige hud ud, så fylder den et areal på cirka 2 kvadratmeter, hvilket svarer til overfladen på et voksent menneskes krop.

Hvordan påvirker UV-stråling huden?

Sol er dejligt, og mange af os udnytter hver en chance vi får til at nyde solen, når den er der. Men skader solen huden? Og hvad gør UV-stråler egentlig ved huden? Huden og solens stråler

Når du tjekker DMI’s vejrudsigt, har du måske lagt mærke til UV-indekset. UV-indekset er et mål for den direkte hudskadelige stråling som solen udsender.

Solen udsender ultraviolet lys, som vi i daglig tale kalder UV-stråler. Der findes tre former for UV-stråler:

  1. UV-A stråler (har den længste bølgelængde)
  2. UV-B stråler (kortere bølgelængde)
  3. UV-C (korteste bølgelængde).

UV-A og UV-B er dem, vi forbinder med solens langtidsbrunende effekt, men også med sommerens solskoldninger og solskadede hud. Derfor skal du passe ekstra på og altid beskytte dig i solen, både sommer og vinter.

Her kan du læse mere om UV-stråling og UV-lys og hvordan, det påvirker huden.

Hvad er solskadet hud?

Aktiniske keratoser er den almindeligste form for solskadet hud og samtidig en kronisk solskade. Aktiniske keratoser er forstadier til en mild form for hudkræft.

Solskaderne kan opdeles i akutte og kroniske skader:

Akutte:

Overdreven solbadning kan udløse smertende forbrændingsreaktioner med rødme og evt. blærer og sår.

Kroniske:

Efter flere år med akutte solskader og generel ufornuftig omgang med solen begynder de kroniske skader at vise sig. Det kan fx give sig udtryk i

  • fregner
  • pigmentpletter (eks. leverpletter)
  • tidlig ældet hud med grove rynker
  • skællende røde pletter i huden
  • farveændringer
  • læberne bliver mere grove
  • hudcancer (hyppigste kræftform)
  • øget antal godartede modermærker
  • øget risiko for modermærkekræft

Der er altså rigtig mange gode grunde til at omgå solen varsomt og altid bruge solbeskyttelse.

Her kan du læse mere om solbeskyttelse

Mere information om håndhygiejne og hudpleje

Se den korrekte teknik til at vaske hænder og få gode råd til at beskytte huden mod solens farlige stråler i disse artikler: